Styrket læreplan

Hvad siger loven om det pædagogiske grundlag?

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

De centrale elementer er:

• Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv.
  
  
• Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  
  
• Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  
  
• Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  
  
• Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
  
  
• Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  
  
• Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  
  
• Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mest ring i lege og aktiviteter.
  
  
• Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.

Nogle elementer i vil være mere til stede end andre. Det afhænger af sammenhængen. 

Hvad siger loven?

Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.

Hvordan gør vi?

Det at være barn har værdi i sig selv. Der skal være tid til at være barn. Alle børn skal trives og udvikles med passende udfordringer. De skal opleve anerkendelse og socialt samhørighed i forpligtende og rummelige fællesskaber. Alle børn er unikke og skal mødes som sådan.

Vi skal finde hvert enkelt barns potentialer og kompetencer så de kommer i spil gennem hele dagen.

Hvad siger loven?

Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe. 

Hvordan gør vi?

Børn skal have en demokratisk stemme og være aktiv medskabende for deres egen læring. De skal lyttes til og tages med på råd. De skal opleve at de mestrer og at de hører til. Deres indflydelse skal i en tidlig alder gøres gældende, og være en tidlig del af deres dannelsesproces og udvikling af demokratisk forståelse. Ved konflikter og hvis barnet slår sig, trøster, guider, lytter og hjælper den voksne.

Alle voksne skal arbejde med at rumme børnenes følelser. I stedet for at aflede, så tale om følelsen.

Hvad siger loven?

Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

Hvordan gør vi?

Børneperspektivet, legen og den legende tilgang er grundlæggende for læring. Børns leg er grundlæggende for deres sociale og personlige læring og udvikling, legen har værdi i sig selv og er af stor betydning for barnets hele dannelse. Leg er både spontant og den leg der igangsættes, rammesættes og understøttes af voksne. Vi skal give plads til både og, således at børn i udsatte positioner understøttes i deres leg som en del af børnefællesskaberne. Vi skal gå foran – ved siden – og bagved. Skabe rum i rummet og skærme legen mod forstyrrelser. Vi skal følge barnets initiativ og ikke begrænse ved at sige nej.

Legen skal ses som et pædagogisk redskab, hvor den voksne skal være en del af legen og finde tid sammen med børnene til fordybelse og udvikling af legen.

Hvad siger loven?

Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

Hvordan gør vi?

Vi har tidligt fokus på at børnene bliver selvhjulpne og selv kan tage tøj af og på, kan hjælpe hinanden, kan fortælle og lytte, sidde stille, være udholdende og prøve selv.

De voksne skal sørge for at der er tid og rammer for at børnene kan selv, og hjælper hinanden.

Hvad siger loven?

Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet. 

Hvordan gør vi?

Et fællesskab er skabt af dem vi er og det vi laver sammen. Alle børn skal være en del af et fællesskab, og fællesskabet skal byde på noget for alle børn. Derfor skal vi arbejde med tidlig, rettidig indsats for at understøtte alle børns muligheder for deltagelse. Alle børn skal indgå i relationer barn/barn og barn/voksen. Vi skal tage hensyn/hånd om dem der er i ”farezone” for at blive udelukket af fællesskabet. De voksne skal gå foran og sætte rammen, støtte og guide alle børn i fællesskabet. Børnene skal opleve fællesskabets forskelligheder som en styrke.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Hvordan gør vi?

Vi skaber gode tydelige alsidige læringsstationer set fra et barneperspektiv. Vi er opmærksomme på rumidentiteten i forhold til gruppens behov lige nu. Nem adgang til materialer og legetøj, men samtidig fokus på det æstetik og dannelse.

Ikke alle voksne har sans for æstetik og oprydning, men det arbejdes der med. Det var et fokuspunkt ved pædagogisk tilsyn.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.

Hvordan gør vi?

Forældresamarbejdet er på daglig plan, vigtigt at råde og guide forældre.

• Small-talk ved aflevering og afhentning.
• Sætte tid af til samtaler.
• Forældreråd/bestyrelse - være med til at sætte rammen for dette arbejde.
• Bære præg af ”nysgerrighed” for barnets bedste.
• Tager udgangspunkt i at forældrene kender barnet bedst.
• Invitere til fælles spisning.
• Arrangementer og deltagelse i barnets hverdag.

Vores mål er at synliggøre for forældrene at vi SAMARBEJDER om barnets udvikling. Vi arbejder meget med rutiner, og guider forældrene i det samme.

Personalet skal i højere grad bruge hinandens styrker, guide og støtte hinanden ved vanskelige opgaver.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Hvordan gør vi?

Vi deler børnene op i små grupper, så der bliver plads til ro og fordybelse. Det giver mulighed for at se, hvad barnet profiterer af, og hvad personalet skal gøre mere af.

Vi understøtter barnet, og fejrer små sejrer med barnet. Barnet skal føle sig værdifuldt, ved at det oplever det måske kan noget andet end de øvrige børn. Vi bruger dialogisk læsning og læseleg. Gør brug af pivforløb, og søger råd hos samarbejdspartnere.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Hvordan gør vi?

Ved opstart i både vuggestue og børnehave holder vi samtaler med forældrene. Vi sikrer at vi får viden om barnets tid inden institutionsstart, samt hvis der er særlige forhold der gør sig gældende for at barnet får så tryg et institutionsforløb som muligt. Vi orienterer om dagtilbud Vemmelevs institutioner, og forventninger til samarbejdet. Vi har pædagogisk læringsmiljø for de kommende skolebørn, hvor de 5 – 6 årige er i deres egen gruppe det sidste år i børnehaven. De oplever samarbejde med skolen via brobygning til skolen. Børnene bliver bekendt med bogstaver, tal etc. og målrettede emner. De får alle et førstehjælpskursus i børnehøjde. Der bliver stillet større og større krav til deres læring og kunnen. Slagelse kommunes brobygningsmateriale bliver fulgt.

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.

Hvad siger loven?

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering,

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

1.

• Børnene bliver benævnt i forhold til om de er tilstede, har fri, syge. Herved giver vi en viden til de øvrige børn, om barnet.
• Vi har plads til forskelligheder, kultur, samfundsklasser, barnet individuelle udvikling, kronisk syge børn etc.
• Vi danner strukturerede læringsmiljøer til det enkelte barns behov/udviklingszone, ud fra hele børnegruppen.

Bla. ved dagligdagsrutiner:

• Dukseordning
• Generelt selvhjulpen hed
• Dannelse
• Vente på tur (Bilkakø)
• Stå frem i samlinger – evt. blive støttet af en voksne
• Vi arbejder med barnets selvregulering og selvregistrering, ved at benævne og bekræfte og anerkende følelser.
• Vi støtter børnene i at være selvhjulpne
• Vi skaber trygge omgivelser så der er plads til læring/udvikling og dannelse.
• Arbejder i mindre grupper evt. efter nærmeste udviklingszone.
• At vi er anerkendende og rosende voksne, der understøtter relations arbejdet børnene imellem, og barn/voksen.
• Vi skaber inspirerende og tydelige børnemiljøer.

2.

• Det gør vi bla. ved at benævne, bekræfte og anerkende følelser.
• Ved at de voksne er tydelige og kan rumme det enkelte barn, og se dets potentialer.
• Voksne der kan se ”bag om” barnets handlinger, og guide barnet.
• Ved at lytte til barnets behov/ønsker Så børnene oplever nærværende og anerkendende voksne.
• Vi ser hvad børnene lige nu er nysgerrige på.
• Vi har fokus på deres selvtillid og selvværd ved at give dem medbestemmelse, gør det tydeligt at vi ser det enkelte barn.
• Alle børn er unikke og skal ses og ”takles” forskelligt.
• Vi understøtter barnets leg i forhold til dets udvikling.

Vi er opmærksomme på: 

• At der stadig kan skabes konflikter og aftaler børnene imellem, som kan skabe følelse af at være udenfor.
• At det kan være svært at dele børn op i mindre grupper ved eks. personalemangel, men vi prøver.
• At forældresamarbejdet om noget praktisk kan være svært (eks. huse med familien), hvor forældre ikke afleverer.
• At tiden kan være en ”dræber”. Vi tænker for meget i tid, i stedet for hvilken kontekst barnet er i??
• At normering og alene-arbejde kan gøre det vanskeligt at dele op i mindre grupper.
• At vi nogle gange må skuffe børnene, når der ikke er hænder nok. 

Hvad siger loven?

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

1.

• Ved at de fysiske rammer understøtter de initiativer børnene selv tager, samt de strukturerede aktiviteter, hvor børnene opdeles for eksempel efter alder, udviklingstrin, køn etc.
• Der arbejdes i fokusgrupper, der understøtter ovenstående, på tværs af hele huset (store og små), så der skabes venskaber på tværs.
• Alle børn nævnes/ses, på tværs og skaber relationer og venskaber.
• Grupperne er indrettet med alsidige og inspirerende læringsmiljøer, så de understøtter alle målgrupper, med rollelege, regellege og projekter.
• Der er flere legemiljøer som understøtter børnenes udvikling og legeinitiativer.
• Familiegrupperne gør at børnene ser hinanden på tværs af alder, de store er meget omsorgsfulde og de små lærer hurtigt.
• De voksne er rollemodeller, er synlige og understøtter barnets initiativ.
• Vi har en god omgangstone, med respekt og hensyns tagen, smitter af på børnene.
• De voksne er tilgængelige og understøtter de børn der har brug for det.
• De voksne lader børnene tage kontrollen.
• Understøtter barnets kompetencer og hjælper med konflikthåndtering
• Børnene skal tro på egen evne.
• Børnene skal møde forstående og inkluderende voksne.
• Vi arbejder med børnemiljøvurderinger hvert andet år.

Vi er opmærksomme på at:

• Der bruges meget tid på opbrud, det giver mindre tid til fordybelse.
• Det er tiden der styrer i stedet for selve indholdet.
• Strukturen bør ændres så der arbejdes mere på tværs af hele huset.
• Det kan være svært til tider at honorere at dele børnene op i mindre grupper, især ved mange små børn og børn der kalder.
• Vi skal blive bedre til at invitere til venskaber på tværs af grupperne.

2.

• Køkultur ex. badeværelse/toilet og garderobe.
• At inkludere børnene, så de selv klarer tingene.
• Skaber motivation og føler ansvar på deres niveau.
• Kulturen er, at vi hjælper hinanden med ex. at rydde.
• De voksne italesætter ”vi” er et fællesskab.
• At vi ser børnenes initiativer og fortæller de gode historier til hinanden.
• Vi italesætter at børnene kan prøve at lege med andre, for at støtte børnene socialt.
• Vi skal være opmærksomme på at give børnene medbestemmelse ex. i dagligdags rutiner: Borddækning, vente på tur, hjælpe hinanden etc.
• Alle skal høres/alle har en stemme.
• vi voksne skal være klar til at ændre ”planen” og "følge barnets spor".

Vi er opmærksomme på:

• Det kan være en udfordring at vi nogle gange ikke kan være på forkant med konflikter, når vi lader børnene tage initiativ, eller i garderober (strukturerede situationer) da vi er et andet sted med behov for hjælp.
• Alderssvarende aktiviteter der lægger op til forskellighed.
• At læring skal ske hele dagen, og vi er ”tyndt” besat om eftermiddagen.
• Vi voksne bør løse konflikterne ved hjælp af børnene, da vi ofte ser børnene ud af en kontekst.
• Kan være en udfordring/vilkår at vi ikke så ofte som vi ønsker, får set det enkelte barns styrke.
• Det kan være svært for nogle personaler at fravige den pædagogiske planlagte aktivitet.

Hvad siger loven?

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

1. 

• Børnene bliver udfordret sprogligt gennem planlagte aktiviteter, samtaler i dagligdagen, gennem læsning, sang, rim & remser, dialog.
• Vi benævner alt vi ser.
• Stiller hv… spørgsmål
• Gennem kropssprog, drama, leger fjollelege med sproget og imiterer.
• Børnene stiller sig frem og optræder.
• Sproggrupper
• Støtte deres nysgerrighed for tale, tal, bogstaver.
• Lader børnene tale færdig.
• Øver i at modtage beskeder både individuelt og kollektivt
• At børnene lærer dannelse gennem sproget.
• Skriftsproget.
• Børnene lærer form og farver mm., gennem leg mm.
• Deltager i teater, cirkus etc.
• Vi låner bøger med dem.
• Dialogisk læsning.
• Børnene introduceres for fremmedord, ved samtidig at forklare hvad det betyder
• Lærer aktiv lytning og tale.
• Gennem fri for mobberi.
• Læse-Leg.

 Personalet er meget bevidste om, at:

• Vi har mange aldre sammen (familiegrupper)
• Forstyrrelser af andre voksne, børn, telefon, møder mm.,
• Irettesættelser (syntes man hører sig selv hele tiden).
• Kulturen - kan være mangel på respekt for andre børn og voksne
• Børns grænser
• Manglende opdragelse

2.

• Rum i rummet.
• Bruge sig selv aktivt i legen
• Rollemodeller
• De fysiske rammer
• Bøger og spil er tilgængelige for alle aldre.
• Billeder på vægge som kan samtales om
• Alsidige alderssvarende mobile læringsmiljøer.
• Samtale ved samlinger, spisning mm, samt i pusle-situationer
• Almen dannelse
• Gentagelser af dagligdags gøremål

Vi er opmærksomme på:

• At man skal irettesætte meget
• Kulturen
• At være bevidste om forskellige aldre/udviklingstrin på stuen
• Manglende opdragelse.
• Have aldersspredning på legetøj, materialer mm.
• Forstyrrelser udefra, kommende ting, kollegaer, andre grupper, telefoner mm.

Hvad siger loven?

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

1.

Temaet understøttes ved at børnene deles i fokusgrupper, og hele tiden tænke bevægelse ind i daglige gøremål, og ved at aldersopdele aktiviteterne.

• Rummene indrettes til motorisk udfoldelse.
• Corona-tiden har givet øget fokus på ude liv, med meget bevægelse.
• Rummene indendørs tilbyder/opdeles til forskellige redskaber til musik, sang, bevægelse.
• Yoga og massage
• Fri for mobberi.
• Vi benytter meget uderummet med ”vores egen skov”.
• Legepladsen, fodboldbanen, bakker, gynger etc.
• Vi tager ofte på ture ud af huset, enten i nærmiljøet eller med bus til kulturelle arrangementer.

Vi er opmærksomme på, at udførelsen planlagte aktiviteter kan blive udfordret ved akut personalemangel. 

2.

Gennem aktiviteter hvor børnene rører ved hinanden (dog ikke i Corona-tid), slapper af med meditation og Yoga.

• Sanseoplevelser, føle, smage mm.
• Læring om kroppen i temadage.
• De voksne hjælper og guider børnene igennem med brug af ”fri for mobberi-materialet”
• voksne er med i legene og børnene er med til at planlægge og arrangere. 
• Vi har fokus på børneperspektivet så børnene inddrages

Vi er opmærksomme på, at vi kan udfordres ved personalemanglen, men aktiviteten må tilpasses.

Hvad siger loven?

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

1.

• Vi har gode udearealer som understøtter børnenes nysgerrighed for natur, ude liv og science: 2 skove, bakker, bål hus, kostald, fodboldbane, store vider, frugttræer, nødder og mange forskellige vegetationer - God mulighed for at lade fantasien blomstre, og følge træer/buskes forandring med årstiden.
• Vi arbejder med forståelsen for ”fra jord til bord”
• Kims leg med/i naturen
• Besøger Kløverhaven, Trivselsgården
• Tager på ture i Skoven og ved strande i Korsør

Vi kan være udfordret ved at nogle steder på legepladsen står der meget vand i vinterhalvåret. Legepladsen er MEGET stor og der skal mange voksne til at dække den. Manglende viden hos personalet. 

2.

• Vi følger årets gang, og flytter indendørsaktiviteter ud, vi er ude i al slags vejr.
• Bruger naturens egne materialer til kreativitet.
• Rigt dyreliv på vores legeplads, som bruges til Krible/Krable tema, hvor vi kigger på dyr i skovbunden, identificerer via google.
• Undersøger via digitale medier hvor vi laver små science forsøg, med spireforsøg
• Forsøg med: vand, ild, luft, skridttæller, naturens lyde etc.
• Laver pindsvin-bo, insekthoteller
• Følger børnenes spor
• Vi bruger/underviser i affaldssortering
• Presser blade m.m.

Hvad siger loven?

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

1.

• Vi har temaer omkring: andre lande, hvor kommer du fra
• ”Fri for mobberi”
• Cirkus, sommerfest mm.
• Vi fejrer de forskellige højtider som jul, påske, Sct. Hans mm.
• Vi tager i teater, opfører selv teater, bruger biblioteket, tager på fæstningen i Korsør, på museer mm.
• Vi optræder for hinanden
• Alle børn har adgang til bøger, vi har dialogisk læsning med alle og læseleg.
• Alle storgruppebørn får et første hjælps kursus i børnehøjde
• Vi har mad-dage (ikke i Corona-tid)
• Vi holder bordskik og har rammer omkring måltidet
• Vi synger og samtaler dagligt
• Vi bruger offentlige transportmidler (ikke i Corona-tid) for læring i dette.
• De store børnehavebørn er på brobygningsbesøg på Vemmelev skole 6 gange i foråret

Vi er opmærksomme på, at: 

• Manglende viden blandt personalet
• Manglende opbakning blandt forældre
• Der er ikke så mange forskellige kulturer i huset
• Økonomien kan spille en rolle
• Det kan være svært at komme ud af uset ved personalemangel

2.

• Vi har sommerfest med optræden for forældre
• Bedsteforældredag med optræden
• Vi har Grønfestival med optræden med musik for hinanden i Vemmelev (institutioner og dagpleje)
• Vi tager ud af huset bla. til Slagelse Festuge
• Vi har cirkusforløb, hvor vi inviterer kollegaer ind
• Forskelligt materiale bliver præsenteret for børnene og brugt. Vi taler om materialet.
• Vi klipper, klistrer, bruger klæd-ud-tøj og laver selv rekvisitter til teater

Hvad siger loven?

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Vi har på pædagogisk weekend marts 2020, udfærdiget et fælles KODEKS for evaluering i begge gårde.

Der er:

• Opmærksomhed på aktiviteter - Faglighed (Bliv på den professionelle bane)
• Andres observationer bliver vigtige - Videofilmes – Marte Meo - Interviewes
• Fælles metode (i gården)
• Afsæt tid nok

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

• Vi bruger relations skemaer fra BørneAPV, som danner rammen for hvad der skal evalueres på.
• Vi tager udgangspunkt i praksisfortællinger fra hverdagen på personalemøder.
• Fra ”Redskab til selvevaluering” Skema til handling.
• Fra ”Evaluering af pædagogisk praksis” Tre trins raketten.
• Fra ”Tegn på læring” skema 1-2-3- Evalueringsdialog skema. Og andre gode skemaer. Frank Spring

Hvad siger loven?

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

Da de sidste år har været meget anderledes end ellers pga. af Corona har vi valgt at sætte fokus på 3 udvalgte evalueringer, i tiden med Corona og hvad vi fortsat vil bibeholde, med evt. justeringer.

1.  Morgenen i Coronatid/kontra morgenen inden Corona!
2. Aflevering og afhentning af børnene i Coronatid/kontra inden.
3. Læringsmiljøet i Coronatid/kontra inden. Ude og inde. (indretning/legetøj/materialer/legeplads/børnegruppernes størrelse)

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Evalueringskultur er en systematisk, udviklende evaluering, hvor vi løbende evaluerer sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evaluering er afgørende for udviklingen af kvaliteten i vores pædagogiske praksis.

Den enkelte stue/gruppe har ansvar for, i intervaller af en måned, at have fokus på en konkret praksis fortælling (det kan være samlinger, spisesituationer, barn i udfordringer, indretning af stue osv.) i det pædagogiske læringsmiljø.

På hvert personalemøde fremlægger stuerne på skift en praksisfortælling, hvor resten lytter og efterfølgende reflekterer, kommer med forståelsesspørgsmål, for dernæst at komme med gode råd, som stuen efterprøver, for at rette på praksis. Det er herefter stuens opgave at måle på om de gode råd har effekt.

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

Den beskrevet praksisfortælling vil fungere som dokumentation, sidestillet med observationer, fortællingen, beskrivelser etc. Resultatet skal løbende gemmes og debatteres med resten af personalegruppen på personalemøder. Vi vil evaluere på den pædagogiske læreplan med inddragelse af ovenstående, henholdsvis i gruppen bestående af faglige fyrtårne og ledelsen, og i personalegruppen som helhed.

Selvevaluering (Eva’s materiale)

Alle grupper har på personaleweekend i maj, individuelt udfyldt cirklerne i læreplanens selvevaluering, for derefter at sammenligne og finde de emner der skulle udarbejdes handleplaner på. Handleplanerne udarbejdes på hvert stuemøde, en gang om måneden. Der måles på planerne på sidste stuemøde ved årets slut.

Evaluering af aktiviteter

Vi har nedsat 2 aktivitetsudvalg, som inden aktiviteten afholdes, beskriver formål – plan og efterfølgende evalueres, med rettelser for øje. Hvad gik godt – hvad var mindre godt og hvad kan gøres bedre.

Vi gør brug af EVA til evaluering af vores pædagogiske praksis

• Gør jeres formål med evalueringen tydelig
• Dokumenter med fokus på læringsmiljø og fælles refleksion
• Analyser jeres dokumentation og sæt retning for jeres fremtidige praksis.

Hvad siger loven?

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pæda­gogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dag­til­buddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den ene side fx, hvordan børnesynet, børne­perspektivet og arbejdet med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side eksempelvis:

• Børnegruppens trivsel og læring
• Børn i udsatte positioners trivsel og læring
• Tosprogede børns trivsel og læring
• Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fokus på enkelte elementer kan bidrage til at kvalificere evalueringen af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Udvalgte evalueringer

Alle grupper har besvaret nedenstående spørgsmål på personalemøde og vi er kommet frem til en fælles ramme for hvad vi gør fremad.

1. Morgenen i Coronatid/kontra morgenen inden Corona!
2. Aflevering og afhentning af børnene i Coronatid/kontra inden.
3. Læringsmiljøet i Coronatid/kontra inden. Ude og inde. (indretning/legetøj/materialer/legeplads/børnegruppernes størrelse)

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

1. Før Corona blev alle børn afleveret til morgenmad i allrummet. Det gav mange børn og megen uro. Der var ikke alderssvarende legetøj, hvilket også skabte uro.
2. Før Corona blev alle børn afleveret i samme garderobe (alrummet), det gav af og til kaos, da mange børn blev afleveret samtidigt, og med mange forældre inde. Samtidig afleverede forældre efterfølgende på stuerne, også det gav megen uro, da de 2 af 4 stuer er gennemgangsstuer.
3. Før Corona: var ikke alle ligeså opmærksomme på, hvor stor gevinst det var for alle børn at være i mindre grupper. Hvor stor værdi læringsmiljøet ude havde, og hvor meget læring der er i uderummet. Det var langt nemmere at få en arbejdsplan til at hænge sammen når vi var sammen i hele gruppen. Vi var opmærksomme på læringsmiljøerne, men ikke ligeså struktureret som i Corona.

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

1. I Coronatid: har vi delt morgenen op i to ”ender”, hvilket har skabt meget mere ro, og fordybelse i alderssvarende læringsmiljøer. Ulempen er at der skal møde flere personaler ind end tidligere. Derfor vigtigt at forældre melder ind i AULA. 
2. I Corona-tid har forældre afleveret ved de 4 legepladsdøre, som har skabt langt mere ro, dog med mere arbejde for personalet som skal tage imod både børn og tasker mm. 
3. I Corona: Er vi i mindre grupper, både ude og inde – læring sker både i de små grupper og i de større gruppe, gennem dagen. Legetøj er sat væk og ikke så meget fremme ad gangen, og skifter mellem dagene. Naturen som læringsmiljø har fået en kæmpe stor rolle det seneste år. Aktiviteter der oftest har haft sin plads indenfor, er rykket ud i naturen. Lego, biler, tegning og meget andet. Men også naturens egne materialer er blevet indsamlet og har indgået i projekter, eller er blevet undersøgt. Børnene har fået en ny tilgang til udelivet. Når man ser dem lege ude nu, er det tydeligt at de mange aktiviteter udenfor, har givet dem mange ideer at gå videre med i deres leg. Både ude og inde har vi opdelt børnene i mindre grupper. Både ude og inde har vi gjort brug af legestationer. Det er forskellige områder med forskelligt legetøj eller aktiviteter, som både kan være ønsket af børnene eller udvalgt af de voksne som en struktureret aktivitet. De små grupper har givet nærvær og understøttet børnene i at indgå i fællesskaber og små rum i rummet har givet mulighed for at lege har kunnet udvikle sig. Vi har gennem covid-tiden udbygget vores legeplads med flere læringsrum, shelter, sandkasser, legehuse, hængekøjer, løbecykelbane mm. 

Generelt ser vi langt mere selvhjulpne børn, der selv tømmer tasker og sætter madkasser på plads, tager overtøj af og hænger på plads. Børn der danner gode relationer i mindre grupper, både med kammerater og med de voksne. Alle voksne har øje for ”deres børn” i gruppen hver dag, og kan nemmere følge deres udvikling. Børnene har fået megen fokus på hygiejne og de fleste har styr på rigtig håndvask mm. Det har betydet færre syge med infektioner og dårlige maver både blandt børn og voksne. 

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

1. Konklusionen er, at vi vil bibeholde morgenstart i begge ender, og forsøge at få personaleressourcerne til at strække, da det giver en langt bedre start på dagen for både børn og voksne.
2. Konklusionen er, at efter sommerferien lukker vi op så forældre kan komme i garderoben med tøj mm, og efterfølgende aflevere ved den første af stuedørene, hvor personalet tager imod. Dette så vi bevarer roen i gennemgangstuerne.
3. Vi fortsætter med mindre grupper i hvert sit læringsrum både ude og inde, også efter Covid-19.

Hvad siger loven?

Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Hvad siger loven?

En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

Vi vil fremad, på så godt som hvert personalemøde, drøfte vores børnesyn, samt drøfte praksisfortællinger og have fokus på læringsmiljøerne og gruppestørrelser, samt selvevaluering, så vi hele tiden reflekterer over vores praksis.